Når baby har ondt i maven
Det sker ofte, at en nyfødt eller baby får ondt i maven, og det kan der være flere forskellige årsager til. Uanset er det som forælder frustrerende at være vidne til, og hvis dit spædbarn har ondt i maven og samtidig græder meget, kan det være noget der fylder i hverdagen og i familielivet.
Mavesmerter hos baby kan komme ud af det blå og give dit spædbarn ondt i maven. En baby med ondt i maven er en mere eller mindre almindelig tilstand hos nyfødte. Eftersom babyen ikke har mulighed for at forklare, at det gør ondt, ender det oftest med en baby der græder for at kommunikere, at noget ikke er som det skal være. Men at finde ud af hvad årsagen er, er ikke altid let.
Der kan være flere forskellige helbredsmæssige årsager til en baby med ondt i maven og her kan du finde de mest almindelige grunde til og symptomer på at baby har ondt i maven.
Symptomer på at et spædbarn har ondt i maven
Der kan være flere symptomer fra et spædbarn med ondt i maven, hvor nogle af de mest almindelige hos en nyfødt med ondt i maven er:
- Virker mere irritabel eller utilfreds end normalt
- Græder mere end normalt
- Diarré
- Opkast
- Spænder i kroppen eller musklerne
- Forstyrret søvn
- Spiser ikke regelmæssigt
Andre tegn på at baby har ondt i maven kan være f.eks. udspilet mave, ekstra luft i maven som ses ved flere prutter eller bøvser eller at dit spædbarn har ondt i maven og derfor vrider sig eller skærer ansigter.
Forskellige årsager til at baby har ondt i maven
Der kan som sagt være flere forskellige årsager til, at en baby får ondt i maven. Her kan du finde nogle af de mest almindelige grunde til mavesmerter hos baby:
1. Kolik:
Kolik starter normalt når baby er omkring 2-3 uger gammel og kan vare helt til 4-5 måneders alderen. Hvis din baby græder i mere end 3 timer om dagen, mindst 3 dage i ugen og i mere end 3 uger i træk, kan din baby have kolik.
Årsag: Årsagen til kolik kendes ikke præcist, men mange mener at det kan skyldes for meget luft i maven eller et umodent fordøjelsessystem. Det kan også skyldes at baby måske er allergisk overfor nogle fødevarer som moderen indtager og derfor ender i modermælken.
Symptomer: De mest almindelige symptomer er en utrøstelig baby som græder meget. Herudover kan baby spænde i ryggen og muskler, knytte næverne og trække benene op under sig – tegn på en baby med ondt i maven. Nogle babyer med kolik har også ekstra luft i maven.
2. Forstoppelse:
Forstoppelse kan give baby ondt i maven og opstår oftest efter baby er startet på mere fast føde. Hvis din baby virker utilpas ved eller har svært ved at komme af med afføring, kan din baby have forstoppelse. Herudover hvis din baby ikke har haft afføring i længere tid, er det måske forstoppelse der giver dit spædbarn ondt i maven.
Årsag: Forstoppelse kan skyldes mælkeallergi, mangel på fibre i babyens kost, ikke nok vand eller at baby holder afføringen inde, hvilket giver din baby ondt i maven.
Symptomer: Hvis din baby har ondt i maven pga. forstoppelse kan afføringen være tør og hård. Hold også øje med om din baby presser ekstra for at komme af med afføring eller tjek for farveskifte i afføringen.
3. Refluks:
Refluks er tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret. Refluks sker når mad fra din babys mave kommer op igen og forårsager gylpning. Refluks er meget sjældent alvorligt.
Årsager: Refluks kan forekomme pga. En umoden ringmuskel som hjælper maden med at passere spiserøret og at holde det nede i maven. Hvis ringmusklen endnu er umoden kan den åbne op og forårsage refluks og give baby ondt i maven.
Symptomer: Symptomerne på refluks kan være hoste, hvæsen og ekstra gylpen. Herudover gør refluks også, at baby græder meget under eller efter måltider.
4. Diarré:
Diarré giver vandig afføring og kan forårsage mavesmerter og dehydrering hos babyer.
Årsager: Diarré opstår ofte pga. Rotavirus. Bakterier som f.eks. Salmonella og colibakterier kan også forårsage diarré samt forurenet mad og parasitter.
Symptomer: Flydende afføring med tegn på ubehag og feber.
5. Midlertidig laktoseintolerant:
Midlertidig laktose intolerance opstår når kroppen ikke producerer laktose enzymet som skal nedbryde mælkesukkeret i mælk og andre mælkeprodukter, hvilket kan give din baby ondt i maven.
Årsager: Denne tilstand kan forekomme hos spædbørn med mave-tarm-lidelser som f.eks. maveinfluenza eller diarré. Mave-tarm-lidelserne kan beskadige slimhinden i tyndtarmen, hvilket gør det svært at fordøje laktose og giver baby ondt i maven.
Symptomer: De mest almindelige symptomer er diarré, mavekramper, oppustethed og luft i maven.
6. Blindtarmsbetændelse:
Blindtarmsbetændelse er en inflammation i blindtarmen som meget sjældent forekommer ved nydfødte babyer. Når blindtarmen er betændt kan der være smerter i nederste højre del af maven.
Årsager: Betændelsen opstår når bakterier biver lukket inde i blindtarmen pga. Hård afføring eller en stor nymfeknude som blokerer åbningen. Dette forårsager hævelse som derfor skaber et pres og som forårsager en skarp smerte.
Symptomer: Din baby vil græde og være utrøstelig grundet mavesmerten. Andre symptomer kan være feber, opkast og til tider diarré.
10. Urinvejsinfektion:
Urinvejsinfektion kan forekomme hos babyer så tidligt som i 12 måneders alderen. Dette forårsager smerter i den nederste del af maven og kan derfor give din baby ondt i maven. En infektion med bakterier langs urinrøret kan forårsage denne tilstand.
Årsager: Infektionen opstår oftest når bakterier udefra kommer ind i blæren eller urinrøret, og dette skyldes ikke mangel på hygiejne.
Symptomer: Feber, gråd eller ubehag når din baby tisser (grundet smerte) og lugtende urin er nogle af symptomerne.
Nyfødt med luft i maven
En veludbredt årsag til mavesmerter hos en baby er luft i maven. Dette kan ses ved at din baby virker irritabel eller generet uden nogen åbenlys årsag, eller at han eller hun trækker benene op under sig, knytter næverne og spænder i ryggen. Dette er alle symptomer på en nyfødt med luft i maven eller i hvert fald en nyfødt med ondt i maven.
Der kan være flere årsager til en nyfødt med luft i maven. Oftest får nyfødte for meget luft i maven, da flere sluger luft f.eks. pga. luftbobler i modermælkserstatningen, eller hvis baby ikke lægges korrekt til brystet og derfor sluger luft under amningen. En anden årsag kan være at babyer græder meget og ofte sluger en masse luft imellem gråden og skrigeturene. Derudover er det normalt at babyer får mere luft i maven, når de begynder på fast føde og derfor afprøver ny mad, hvor deres mave for første gang skal vænne sig til de nye fødevarer.
Luft i maven hos en nyfødt kan være et tegn på et umodent fordøjelsessystem de første tre måneder af babyens liv, da de gode bakterier i en babys fordøjelsessystem fortsat udvikles her.
Hvad kan du gøre, når baby har ondt i maven?
Hvis din nyfødte har luft i maven eller hvis du har en baby med ondt i maven, er der flere ting du kan forsøge dig med for at afhjælpe eller at lindre symptomerne.
Hvad du helt præcist kan gøre afhænger selvfølgelig af årsagen til din babys mavesmerter, og når du har fundet frem til den, er det nemmere at finde en behandling eller en mulig lindring – dette er nemmere sagt end gjort.
Hvis din nyfødte f.eks. Har meget luft i maven, er det en god idé at hjælpe din baby med at bøvse af ofte og efter alle måltider. Det kan hjælpe at give måltiderne mens baby holdes i en lodret position for at mindske luften der sluges. Giv en blid mavemassage for at sætte gang i fordøjelsen og for at hjælpe din baby med nemmere at slippe af med den ekstra luft.
Nogle har også succes med at lægge baby på maven over en voksens knæ og samtidig gnubbe babyen på ryggen hvilket kan hjælpe til med at slippe af med overskydende luft.