Er kolik arveligt?

/Er kolik arveligt?

Generelt om koliks arvelighed

En utrøstelig baby med kolik, lange skrigeture, sene nattetimer og forældrenes frustration over ikke at kunne lindre deres babys gråd – at have en baby med kolik er hårdt og frustrerende.

Hvis du selv var et kolik barn som lille, eller hvis du måske har haft en baby med kolik, er det normalt at sidde tilbage med spørgsmålet: “Er kolik arveligt?”. En baby med kolik er de fleste forældres mareridt, og måske du frygter, at dit næste barn også får kolik.

Her vil vi se nærmere på om kolik er arveligt, og om kolik vil påvirke din babys helbred og udvikling fremadrettet.

Hvad er kolik, og er kolik arveligt?

Desværre er årsagen til baby kolik endnu ukendt og i nogle tilfælde mener man også, at årsagen til kolik kan variere. Den officielle definition på kolik er en baby som græder mere end 3 timer dagligt, 3 dage om ugen og i mere end 3 uger i træk. En af de mest omtalte mulige årsager til baby kolik er for meget luft i maven hos baby som fører til mavekneb. Derfor mener man ofte, at kolik kan skyldes et umodent fordøjelsessystem eller allergi overfor bestemte madvarer i moderens kost – der er dog flere omdiskuterede årsager til hvorfor kolik opstår.

Da årsagen til kolik er ukendt, kan man heller ikke sige med sikkerhed, om kolik er arveligt eller ej, men sandsynligheden for at kolik er arveligt er dog meget lille.

Hvis man tager udgangspunkt i den måde hvorpå tilstanden indtil nu fortåes, kan der ikke argumenteres for, at kolik er arveligt. Der er altså intet der tyder på, at kolik er genetisk arveligt, så hvis du selv var en kolikbaby eller har haft en baby med kolik, kan du ånde lettet op.

Påvirker kolik din babys helbred og udvikling?

Udover at kolik ikke er arveligt, er der heller intet der tyder på, at kolik vil påvirke in babys udvikling eller helbred. 

Selvom tilstanden er generende og frustrerende, vokser og udvikler babyer med kolik sig normalt lige som alle andre babyer. En baby er altså sund og rask selvom den har kolik, og tilstanden går normalt over af sig selv omkring 4-5 måneders alderen.

Der er altså håb forude både når det kommer til den næste generation, i og med at kolik ikke er arveligt, men også udviklings- og helbredsmæssigt.