Kiropraktor til behandling af kolik hos spædbørn

/Kiropraktor til behandling af kolik hos spædbørn

Kan en kiropraktor behande kolik hos spædbørn?

Som forælder til et spædbarn med kolik kan det være frustrerende bare at se til og vente på, at babykoliken går over af sig selv. Der findes endnu ikke nogen anerkendt årsag til kolik, og dermed heller ikke nogen bestemt behandling af spædbarnskolik.

Derfor søger mange i frustration og higen efter en løsning, der kan lindre deres babys smerter og ubehag, af alternative veje. Flere afprøver f.eks. kiropraktor, kranio sakral terapi, akupunktur eller zoneterapi, hvis baby har ondt i maven. Men er det værd at forsøge sig med, og kan det gøre en forskel for din babys mavekneb og kolik?

Enhver forælder kan frit henvende sig til f.eks. en kiropraktor uden henvisning fra lægen. Det kan dog være en god idé først at få barnet tilset af en praktiserende læge, for at sikre at babyen ikke lider af en anden sygdom som kræver behandling – på denne måde får man udelukket andre mulige sygdomme og lidelser.

Kiropraktor til behandling af kolik

De seneste 10 år er antallet af spædbørn som kommer til kiropraktor blevet mere end fordoblet, og oftest kommer den nyfødte til kiropraktoren med ondt i maven og mavekneb – altså mulige tegn på kolik.

Kiropraktor er en af de bedst undersøgte behandlingsmetoder i forbindelse med spædbarnskolik, men det kan dog ikke garanteres, at dette kan hjælpe alle kolikbørn. En kiropraktors opgave er at undersøge og behandle biomekaniske funktionsforstyrrelser, hvilket vil sige, at de hovedsageligt har fokus på bevægeapparatet. 

Der kan være flere grunde til, at spædbarnskolik eller ukontrolleret gråd opstår, og det tyder på at kiropraktor i nogle tilfælde kan være en mulig løsning.

Hvorfor gå til en kiropraktor?

Oftest forbindes kolik hos babyer med tarmproblemer, og det kan være svært at se sammenhængen mellem kolik og en kiropraktor. Det er dog vigtigt at huske, at den specifikke årsag til koliken fortsat er ukendt, og noget tyder på at babykolik, der som begreb dækker over en utrøstelig og urolig baby, kan have flere forkskellige årsager.

Nyere forskning fremhæver nemlig, at tarmproblemer ikke nødvendigvis er den eneste mulige årsag til spædbarnskolik, hvor smerter fra led og muskler også er kommet ind i billedet som en mulig grund til gråden. Det kan derfor være relevant og en mulig løsning at tage en tur forbi kiropraktoren, hvis din baby udviser tegn på kolik som ikke nødvendigvis behøver at være forbundet med mavekneb eller tarmproblemer. En kiropraktor kan anskue koliken som skævhed i ryggen eller smerter eller ubehag i led og muskler.

Hvordan foregår en kiropraktor behandling af en nyfødt?

Kiropraktisk behandling af børn foregår helt smertefrit og med blide tryk og stræk. I forbindelse med behandling af spædbarnskolik foregår dette normalt med et lille tryk med fingerspidsen i babyens nakke eller ryg. Kiropraktisk behandling af kolik er smertefrit og uden ubehag, og i følge flere kiropraktorer kræver en behandling af en baby med kolik oftest kun 3-5 sessioner og har en høj succesrate i forhold til at lindre eller helt slippe af med koliken.

Andre alternative behandlingsmetoder

Hvis uroligheder i tarmsystemet ikke nødvendigvis kan være den eneste årsag til koliken og babys ukontrollerede gråd, sniger der sig pludselig flere mulige behandlingsmetoder ind i billedet.

Flere og flere tyer til de naturlige behandlingsformer, hvoraf akupunktur er den næstmest afprøvede metode efter kiropraktor. Andre forsøger sig også med kranio sakral terapi eller zoneterapi.

omer. Hvis din baby på 2 uger er utrøstelig, har luft i maven og flere timers daglige skrigeture, kan det være værd at undersøge, om dette er begyndende spædbarnskolik.