Akupunktur til behandling af babykolik

/Akupunktur til behandling af babykolik

Akupunktur og babykolik

Som forælder til en spædbarn med kolik kan både føle sig frustreret og magtesløs, når man ikke ved hvad man skal stille op udover blot at vente på, at koliken forsvinder af sig selv. Idet den egentlige årsag til kolik endnu er ukendt, findes der nemlig ingen anerkendt behandling af spædbarnskolik.

Derfor vender nogle forældre sig mod alternative metoder til at afhjælpe deres babys lidelser. Mange forsøger sig f.eks. med kranio sakral terapi, kiropraktor, zoneterapi eller akupunktur, når deres baby har kolik. I denne artikel kan du læse mere om akupunktur til behandling af kolik.

Akupunktur til behandling af kolik

Der er ingen bestemt kur eller behandling af spædbarnskolik. Der kan være flere forskellige Ã¥rsager til koliken, og dermed ogsÃ¥ forskellige typer af behandling som virker. Svenske forskere har efter en undersøgelse en mulig løsning til desperate forældre af kolikbørn – nemlig akupunktur.

Efter to ugers behandling med akupunktur til spædbørn med kolik havde omkring to tredjedele af de babier, som havde modtaget akupunktur, ikke længere kolik. Dette er sammenlignet med over en tredjedel spædbørn som ikke modtog akupunktur mod kolik.

Spædbarnskolik ses ofte, og der er ingen medicinsk behandling, hvilket får frustrerede forældre til at afprøve alternativ medicin som f.eks. akupunktur.

Hvordan behandler man spædbarnskolik med akupunktur?

Behandlingen af kolik med akupunktur foregår normalt ved, at man indsætter flere tynde nåle i bestemte punkter på kroppen.

Man tror, iflg. vestlig medicin, at akupunktur stimulerer centralnervesystemet og frigiver kemikalier som mindsker smerte (iflg. U.S. National Center for Complementary and Alternative Medicine).

Da akupunktur er forbundet med at lindre smerter, genetablere og berolige mavens funktion, ville de svenske forskere forsøge at finde ud af, om akupunktur måske også kunne have en positiv effekt på kolikbabyer.

Flere andre studier som også har undersøgt akupunktur til behandling af kolik har også påpeget fordele og lindring af koliken. Forældre har altså berettet om lindring af kolik symptomerne, og i et andet studie bekræftede hele 76% af forældre til en baby med kolik, at akupunktur havde lindret babyens symptomer på kolik efter blot en uge. 

Det er anbefalet først at forsøge sig med at udelukke komælk fra morens kost, hvis babyen ammes, da dette har en god effekt på langt de fleste babyer med kolik. Til de babyer som fortsat lider af kolik og græder meget virker akupunktur dog til at være en sikker og effektiv behandlingsform at forsøge sig med.