Resultater af kolikundersøgelsen

/Resultater af kolikundersøgelsen

RESUME

Med baggrund i egne erfaringer med kost og kolik har jeg i perioden april 2000 – januar 2001 lavet en erfaringsindsamling fra andre mødre om oplevede sammenhænge mellem moderens kost og ammebarnets kolik.

Formålet var at undersøge, om andre havde oplevet frugtsyreholdige fødevarer som kolikårsag, samt at finde evt. andre fællestræk blandt de kostemner / kostgrupper, der af forældrene er konstateret som årsag til kolik. Undersøgelsen kunne hermed danne baggrund for en mere målrettet forskning indenfor emnet med mere præcise kostanbefalinger til den ammende mor til følge. En styrkelse af den forebyggende indsats overfor spædbørnskolik kunne være det langsigtede mål. Undersøgelsen er en ikke-videnskabelig, kvalitativ pilotundersøgelse.

Via en hjemmesideadresse på internettet har kolikforældre kunnet afprøve en systematisk udelukkelse af visse kostgrupper, samt sende mig mails om resultaterne heraf eller om deres tidligere erfaringer.

Hjemmesiden har haft ca. 5000 besøg, og jeg har fået ca.150 mails med erfaringer. Herudover har jeg fået spørgsmål og henvendelser fra mange andre interesserede.

Erfaringerne er efterfølgende formidlet til Forskningsinstitut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen, til brug som supplement til en litteratursøgning i et bachelorprojekt om kost og kolik. Bachelorprojektet findes på hjemmesiden som bilag 2.

Erfaringsindsamlingen konkluderer, at en del ammende mødre til kolikbørn har konstateret en direkte sammenhæng mellem den ammende mors kost og forekomst af koliksymptomer hos barnet. Mælkeprodukter har været den hyppigste årsag, men også andre grupper af fødevarer er oplevet at have indflydelse på barnets kolik. Den indledende hypotese om, at de frugtsyreholdige fødevarer kan være problematiske har fundet støtte i det forhold, at eksempler på disse fødevarer optræder blandt erfaringerne. Visse af de nævnte fødevarer er kendt som allergifremkaldende. Måske er kolik udtryk for en immuniseringsproces, som hos normale børn foregår stille og roligt, men hos kolikbørn p.gr.a. specielle forhold, giver nogle kraftige reaktioner, hvor bestemte elementer i den ammende moders kost kan være udslagsgivende for fremkomsten af reaktionerne. Der er grundlag for målrettet forskning på dette område.

Et gennemgående træk i erfaringsmaterialet er samtidigt, at sundhedssystemet har været utilbøjeligt til at ville anerkende moderens kost som en mulig faktor. Der mangler desuden systematik og konstruktivitet i de årsagssammenhænge og løsningsmuligheder, som kolikfamilierne er blevet præsenteret for.

Dette vil måske kunne forbedres ved et øget tværfagligt samarbejde, både når det gælder forskning i kolik og håndtering af det enkelte kolikbarn.

Baggrund

Jeg har selv haft 2 kolikbørn, i 1990 og i 1998. Imellem disse fik jeg mit 3. barn i 1992 – han havde ikke kolik. Mens jeg ammede mit sidste barn fandt jeg ud af, at noget i min kost påvirkede barnet. Jeg indtog en varieret kost, godt med frugt og grønt, mælkeprodukter og rigeligt at drikke – lige efter anbefalingerne for den ammende mor. Jeg udelukkede selvfølgelig i forvejen alt det, som kunne ”give uro hos barnet”. Efter diverse forsøg med at udelukke det ene og andet i et par dage ad gangen fandt jeg ud af, at det, der kunne påvirke mit barn, faktisk var en helt almindelig del af min daværende kost. Det drejede sig nemlig om f.eks. frugt og saft samt en række andre mere ”mærkelige” emner som surmælksprodukter og ketchup. Det slog mig, at den eneste sammenhæng, der er mellem æbler og yoghurt naturel måtte være det store indhold af hydroxysyrer, og at det måtte være disse, som generede mit barn. Hydroxysyrer er en kemisk nærtbeslægtet gruppe af naturligt forekommende stoffer, også kaldet frugtsyrer. Gruppen indeholder f.eks. æblesyre, vinsyre, mandelsyre, mælkesyre, citronsyre. Æblesyre er et naturligt indholdsstof i æbler, citronsyre et naturligt indholdsstof i citrusfrugt o.s.v. Frugtsyrerne findes desuden vidt udbredt i mange levnedsmidler, hvor det er tilsat som surhedsregulerende middel, f.eks. i næsten alle frugtsafter, syltetøj, ketchup, remoulade, mayonaise, rejer, sodavand, vin, diverse slikprodukter o.s.v.

Den teoretiske erkendelse harmonerede perfekt med mine praktiske erfaringer.

Men gik disse stoffer over i mælken? Hvad angår acetylsalicylsyre, en anden, lidt mere ”farmaceutisk udviklet” frugtsyre, så foreskrives det, at dette lægemiddel ikke bør anvendes af ammende kvinder. For at påvise, at de andre frugtsyrer også går over i ammemælken, fik jeg analyseret nogle prøver af min egen mælk. Herefter undlod jeg helt systematisk mad og drikke, som indeholder disse stoffer, dog afbrudt af et par provokationsforsøg med godt resultat. Efter forgæves at have søgt oplysninger rundt omkring for at få bekræftet min teori, lagde jeg analyseresultaterne i skuffen, indtil jeg tilfældigvis kom i kontakt med mine inspirerende kommende sparringspartnere. Den ene var en sundhedsplejerske, som på baggrund af mange års erfaringer anbefalede hendes ammende mødre at følge en ”negativliste”, som meget lignede min ”teoretiske” liste. I min videnssøgning faldt jeg desuden over Levnedsmiddelstyrelsens publikation  om ”Tilsætningsstoffer og allergi hos børn” fra 1989. I denne undersøgelse var der overraskende konstateret mave-tarmproblemer hos en håndfuld af de 4-15 årige børn, heriblandt 2 tilfælde af kolik efter indtagelse af undersøgelsens blindprøve: vand med citronsyre! Bilag 1 indeholder flere overvejelser omkring frugtsyrerne.

Således motiveret forsøgte jeg i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning at  rejse midler til en undersøgelse, som dels skulle klarlægge en mulig sammenhæng, dels verificere passagen af visse stoffer via modermælken. Sidstnævnte søgte vi midler til fra Fødevareministeriets forskningsprogram om Fødevaresikkerhed. Dette mislykkedes. Begrundelsen for afslag var bl.a. at man ikke ville støtte en undersøgelse af en sammenhæng, så længe der ikke var viden om en sammenhæng!

Da jeg selv har oplevet spædbørnskolik som et alvorligt problem, og selv var overbevist om sammenhængen i mit eget tilfælde, lavede jeg denne erfaringsindsamling.

Metode

Erfaringsindsamlingen er foregået via internettet, fordi det skulle være nemt, hurtigt og billigt.

Cirka halvdelen af befolkningen har adgang til nettet, og mit arbejde ville være begrænset, når først undersøgelsen kørte (jeg har 3 mindre børn og fuldtidsarbejde).

På denne måde kunne undersøgelsen aldrig blive ”videnskabelig”, f.eks. fordi jeg ikke på forhånd havde udvalgt målgruppen. Den ville dog som pilotundersøgelse kunne støtte min hypotese og / eller afsløre nogle tendenser blandt de problematiske fødevarer, og dermed være velegnet som første skridt til noget mere konkret forskning.

Via hjemmesiden ”WWW.kolik.dk” har kolikforældre og andre interesserede kunnet sende mig mails med deres egne erfaringer. På hjemmesiden havde jeg samtidig opstillet et forslag til, hvordan man systematisk kunne udelukke en kostgruppe ad gangen, og samtidig registrere, om det påvirkede barnets velbefindende. Her havde jeg i samråd med mine sparringspartnere inddelt fødevarerne i 4 grupper efter deres indholdsstoffer.

Alle landets sundhedsplejersker blev ved undersøgelsens start orienteret om undersøgelsen pr. mail eller brev via deres respektive kommuner. Herudover har jeg formidlet undersøgelsen via pressemeddelelse til distriktsbladene, de 3 store dagblade samt via indlæg til andre relevante hjemmeside-adresser på internettet. Desuden har der været indslag på TV2 Øst og P3 i DR.

Der har via links fra andre relevante hjemmesideadresser været direkte adgang til min hjemmeside, ligesom siden har kunnet findes efter søgning på de sædvanlige store søgesystemer.

Alle indkomne mails er gennemlæst så hurtigt som muligt efter modtagelsen og er blevet besvaret, hvis det har været ønsket.

I august 2000 tog jeg kontakt til Forskningsinstitut for Human Ernæring ved KVL, som meldte tilbage, at de var interesserede i at bruge erfaringerne i forbindelse med et bachelorprojekt om kost og kolik.

Efter projektets afslutning har jeg selv lavet en kort gennemgang af resultaterne og samlet dem i oversigtsform (se afsnit 4. Resultater).

Hjemmesideadressen bliver herefter anvendt til formidling af dette skrift samt af de studerendes projekt.

Resultaterne vil desuden blive sendt til alle de, som har udtrykt ønske om at få disse tilsendt efter projektets afslutning.

Hele undersøgelsen er foregået uafhængigt af kommercielle interesser, d.v.s. min egen og mine sparringspartneres indsats har ligget i vores fritid og alle udgifter har været for egen regning. En lille undtagelse fra uafhængighedsprincippet er, at jeg på min hjemmeside har haft links til 2 andre (efter min opfattelse meget seriøse og informative) hjemmesider, som modydelse til at disse lavede links til min side. Jeg har endvidere afvist, at erfaringerne kunne bidrage til en bog, da det ikke på noget tidspunkt har været nævnt overfor brugerne og slet ikke et mål, at jeg eller andre kunne drage økonomisk fordel af projektet.

Resultater

Mange forældre har skrevet meget om deres oplevelser omkring det at have et kolikbarn samt om deres erfaringer med både det officielle og det ”alternative” behandlersystem. Indholdet af afsnit 4.2 til 4.4 ligger udenfor selve kommissoriet for denne undersøgelse, men jeg har vurderet, at det skal med alligevel.

Oplevede sammenhænge mellem kost og kolik:

Undersøgelsen bestod af to dele – en kostplan til afprøvning, hvis man aktuelt ammede et kolikbarn, samt mulighed for at indsende tidligere erfaringer om en sammenhæng. Der kom kun ganske få tilbagemeldinger vedrørende kostplanen. Med hensyn til de tidligere erfaringer, er de vist i skema 4.1, sådan at indholdet i én rubrik svarer til én mors konstaterede problematiske fødevarer ved amning af eet barn:

 

Mælkeprodukter
D-vitamin dråber m. jordnødolie (NB. Indgives til barnet)
Lakrids, kaffe, rødvin, rosiner (men ikke kamillethe, mandler, naturris, bananer, sødmælk)
Broccoli, Knorr-koppen
Mælkeprodukter, rejer, mayonaise
Mælkeprodukter, oksekød
Sodavand-alle former
Mælk med kakaopulver
Mælkeprodukter
Fisk
Komælk
Karry, hvidløg, cayennepeber, blandingskrydderier – opkast ved moders indtag af komælk
Komælk (?)
Komælk
Jordbær, spiritus, syrnede mælkeprodukter
Pålægschokolade
Chokolade (men ikke jordbær)
Jernpiller, mælk, gule ærter
Jerntabletter
Røget ål, røget skinke, agurkesalat (men ikke løg og vindruer)
The (for meget)
Hvidløg
Jordbær
Hindbær, jordbærgrød
Mælk
Mælkeprodukter, hvidløg
Rygeost
Fyldte chokolader, jordbær
Rosiner, svesker, chokolade
Æblejuice
Mælkeprodukter
Mælkeprodukter
Mandler (men ikke appelsinjuice og lidt chokolade)
Tomat og ketchup
Rosenkål, komælk
Skummetmælk, aftenskaffe(?)
Hyldeblomstsaft-hjemmelavet, rødgrød
Løg, hvidløg, stærke krydderier
A 38, yoghurt
Mælkeprodukter
Saftevand (Rynkebys-den søde/røde), marinerede/syltede ting (sild/remoulade), jordbærsyltetøj
Mælk, ost
Jordbær, rejer, chokolade, vindruer, japansk peberrod, kaffe, cola, vingummi, spinat
Jordbær
D-vitamin dråber m. jordnødolie (NB. Indgives til barnet)
Mælkeprodukter
Mælkeprodukter, D-vitamindråber m. jordnødolie (NB. Indgives til barnet)
Rød og grøn blandet saft fra Rynkeby
Hvidløg
Mælk-skummet (men ikke cultura)
Mælk og mælkeprodukter
Porrer, Jordbær og sure frugter (appelsiner, juice, vindruer)
Mælkeprodukter
Mælkeprodukter
Hvidløg, bønner, kaffe-for meget / for stærk
Cola, rosevin
Spinat
Mælk
Cola
D-vitamindråber (Apotekets og Helses, men ikke ACD dråber) (NB. Indgives til barnet)
Vindruer
Vitaminpiller
Yoghurt
Yoghurt
Ananas, appelsiner, æbler, vindruer, vin (rød og hvid), saftevand, sodavand, yoghurt(naturel), rejer
Hvidvin, likør, vindruer, friske jordbær, citrusfrugter i store mængder, æble-, appelsin- , og vindruekoncentrat, rå og ristede løg, peberfrugter, karse, radiser, ketchup, sennep, remoulade, mayonaise, olie, eddike, stærke krydderier, stærkt røgede kødvarer, fyldt chokolade, stærk lakrids, parfumeret te, frugtte

De to sidste rubrikker med kursiveret tekst er mine egne erfaringer henholdsvis sundhedsplejerskens negativliste.

 

Klassifikation af ovenstående produkter: Jeg har forsøgt at inddele alle produkter, som er nævnt i erfaringsmaterialet i nogle grupper efter deres mulige virkningsmekanisme, som den i hvert fald er kendt hos voksne mennesker efter direkte indtagelse af emnerne. Nogle af fødevarerne er placeret i flere grupper, fordi de kan have indflydelse på forskellige måder:

  1. Det skal understreges, at tabellen kun indeholder fødevareemner fra erfaringsmaterialet og ikke kan anvendes i forbindelse med udelukkelse af bestemte fødevaregrupper.

 

Fødevarer, der er kendt for at kunne påvirke tarmbevægelserne / gasdannelse i tarmene: Produkter med koffein eller beslægtede forbindelser: Kaffe, te, chokolade, kakao
Produkter med svovlholdige forbindelser: Løg, hvidløg, porrer, broccoli, rosenkål, karse, radiser, karry og andre blandingskrydderier, sennep, japansk peberrod,
Røgvarer: Røget ål, røget skinke, rygeost
Andet: Gule ærter, bønner, cayennepeber, peberfrugter, vindruer, rosiner, blommer, svesker, jernpiller, (vitaminpiller)
Fødevarer, der er kendt som potentielt allergifremkaldende: Komælksprodukter: Mælk, yoghurt, chokolade
Andet: Jordbær, rejer, æbler, chokolade, appelsiner, tomat, mandler, røgvarer (?), agurk, fisk, oksekød, jordnød*
Frugtsyrer og andre syrer: Produkter med stort indhold af frugtsyrer: Jordbær, jordbærsyltetøj, hindbær, hyldeblomstsaft, rødgrød, ananas, appelsiner, æbler, hvidvin, rødvin, rosevin, likør, juice

Andre frugtsyreholdige fødevarer: yoghurt, tomat, ketchup, remoulade, mayonaise, rejer, sodavand, saftevand, vingummi, lakrids, fyldt chokolade

Produkter med stort indhold af andre syrer: Agurkesalat, marinerede / syltede ting (eddikesyre), eddike

Spinat (oxalsyre)

 

*Jordnødolien i D-vitamindråber indgives direkte til barnet, og er således ikke en del af moderens kostindtagelse.

Andre observationer:

Ud over den typiske beskrivelse af kolikbørnene (eftermiddags- og aftenskrigeture, benene trækkes op under maven, hænderne knyttes og børnene er utrøstelige) har flere forældre nævnt:

 

Store børn med stor appetit

Konstateret stor aktivitet om aftenen / natten inden fødslen

Hyppige afføringer

Grønlig-sort, trevlet eller slimet afføring

 

 

Forældres teorier om årsager til kolik:

Jeg har medtaget en liste over forældrenes egne teorier / hørte teorier om mulige kolikårsager – af to grunde:

 

–         udsagnene illustrerer, at forældre påtager sig ansvar og bruger mange ressourcer for at finde årsag med henblik på at håndtere koliksituationen

–         udsagnene illustrerer den manglende systematik og konstruktivitet i det sammensurium af forklaringer, der gives forældrene,

 

Børn fødes med anlæg for kolik – der er ikke noget at gøre
Kolikanfald skyldes lavt blodsukker hos den ammende mor
Ufuldstændig fordøjelse p.g.a. manglende bakterieflora
For meget mad
Der var for lidt næring i mælken
Mælken løb for hurtigt
Måske på grund af for meget lakrids under graviditeten
Kolik skyldes sløv mave
Kolik skyldes luftslugning
Det nervesystem, der regulerer tarmbevægelserne, fungerer først efter 3 måneder hos nogle børn
Brug af sugekop
Skæv tarmflora
Overstimulering
Understimulering – forældrene forstår ikke det intelligente barns signaler
For lidt kontakt
For lidt væske
Stress i familien
Nogle babyer mangler et enzym, som først dannes i 3-4 mdr. alderen
Hænger sammen med at børnene ikke tages op i benene efter fødslen
Stramme nakkemuskler, spændinger i nakken
Kolikken kom efter moderen havde fået chokolade og jordbær på fødegangen

Fødevarer, som forældrene har hørt kan give kolik:

Nødder, ost og skaldyr

Ribenasaft

Syrlige ting (citrus, grønne æbler, stikkelsbær, blommer, evt. tomat)

Boblerne i sodavand

Ammethe

 

Erfaringer med behandling af kolik:

Udover forældrenes erfaringer specifikt med kosten har forskellige behandlingsformer også været omtalt i brevene. Disse nævnes her i svagt kommenteret form.

 

NB. Det er forældrenes erfaringer, og skal ikke opfattes som mit bud på kolikbehandling:

 

Gedemælk eller fåremælk anføres som et velvalgt alternativ til moderen i stedet for komælk.
Afkog af perlebyg med ahornsirup anbefales af en anden (saccharoseindgift ved amningen er dokumenteret smertestillende hos spædbørn).
Kærnemælkssuppe eller andet syrnet mælkeprodukt
Anvendelse af ACD-dråber i stedet for D-dråber.
Mylicon dråber (dimethicon) virker hos nogle – erfaringsmæssigt først efter nogle dage og hvis der er skummende afføring.
Også ”lægemidler af naturlig oprindelse” er anbefalet: Anis, Fennikel, dild og pebermynte (her er virkningsmekanismen ukendt men muligvis undersøgelsesværdigt, idet alle 4 indeholder stoffer, som er kemisk beslægtede).

Gode erfaringer med kiropraktik henholdsvis zoneterapi som behandlingsform nævnes også i mange mails ( Virkningsmekanismen ved zoneterapi er ikke afdækket, men at fordøjelseskanalen er et ofte søgt behandlingsobjekt indenfor zoneterapien er et faktum).

 

Til meget luftslugende flaskebørn med kolik er ventilsutteflasker (Maja) også afprøvet med godt resultat.
Som beroligende foranstaltning er nævnt rolig musik i højt volumen, gyngeture i ophængt lift samt rask gang med baby liggende på maven over forældrenes skulder eller en arm.
Maharishi Ayur-veda, et indisk Mor & Barn massageprogram

Konklusion

Mange forældre til ammede kolikbørn sætter fokus på moderens kost.

Mange forældre har konstateret sammenhænge mellem kost og kolik.

Blandt store og små søskende til kolikbørn har der været ikke-kolik børn (det er dog uklart, om moderen under amning af disse generelt har indtaget de fødevarer, som har givet kolik hos det ramte barn).

Komælk, men også andre fødevarer, herunder også de frugtsyreholdige kan udløse koliksymptomer. Det er muligt at klassificere fødevarerne i ganske få grupper, karakteriseret ved deres indhold af  komponenter, der kan have hver deres indflydelse på mave-tarm kanalen.

Der er god overensstemmelse mellem sundhedsplejerskens negativliste og erfaringsmaterialet.

De nuværende officielle kostanbefalinger til den ammende mor synes på denne baggrund mangelfulde.

Hvis man kan dokumentere, at der findes en række forskellige fødevarer, hvor nogle børn kan have gavn af en midlertidig udelukkelse fra moderens kost, vil man få et konstruktivt redskab i behandlingen af kolik.

Nogle forældre beskriver, hvordan kolikken først holdt op, da de gik over til flasken…..

Hvis Videnskaben mener, at det er vigtigt for både mor og barn at man ammer sit barn, så må Videnskaben også komme på banen i arbejdet med at finde de muligt problematiske fødevarer, så mødrene ikke skal gribe flasken i utide eller holde på det sikre: havregrød og vand.

 

Spædbørnskolik er et alvorligt problem for de ramte familier.

Der er mange forskellige teorier om kolikårsagen, visse forekommer noget diffuse og i hvert fald lidet konstruktive.

Der er mange interessenter i kolikbehandling, herunder også det alternative behandlersystem.

Forskning i kolik bør derfor målrettes på basis af et åbent tværfagligt samarbejde.

Diskussion / komplekse problemer bør løses på en kreativ måde

Jeg har fået mange breve, som også har beskrevet mødet med det officielle sundhedssystem i forbindelse med kolikken. Der eksisterer alene indenfor det officielle sundhedssystem mange forskellige opfattelser af, hvad kolik er, hvad der kan være årsag til kolik, og hvordan man håndterer problemet. Forældrene er ofte blevet mødt med mistro overfor deres egne teorier samt fordomme mod de alternative behandlingsmuligheder. Min undersøgelse er baseret på forældrenes erfaringer, og er lavet under antagelse af, at forældre (trods skrigende børn og diffuse anbefalinger) er kompetente, når det gælder fornemmelsen for deres egne børns velbefindende.

Hvad angår ideer til målrettet kolikforskning, tror jeg, man kan nå meget langt ved et konstruktivt, positivt og åbent samarbejde med deltagelse af alle interessent-faggrupperne evt. krydret med lidt mere respekt for forældrenes egne fornemmelser. Ved det tværfaglige samarbejde bliver der også mindre risiko for, at væsentlige detaljer bliver overset, bevidst eller ubevidst. Forskningsresultater bærer nogle gange præg af, hvem der har lavet undersøgelsen, specielt når hver enkelt faggruppe laver sin egen forskning. Det er også muligt, at f.eks. zoneterapi virker, selvom ingen kan forklare hvorfor, men i zoneterapi arbejder man jo netop meget med fordøjelsessystemet. Psykologer er måske tilbøjelige til at kunne se, at det er moderen, der ikke forstår barnets signaler og så fremdeles…på den måde når vi jo aldrig videre, og der vil stadig være et grå-zone marked for diverse behandlere og bogudgivere, der mener at have fundet de vises sten!

 

Dette er hverken til gavn for kolikfamilierne eller for de sundhedsplejersker, der skal omsætte forskningsresultaterne til praksis!

Min undersøgelse giver heller ikke på nogen måde den gyldne løsning, men den kan måske bidrage til, at man medtager denne synsvinkel i et passende forum. Måske er spædbørnskolik udtryk for en multifaktoriel tilstand, f. eks. en immuniseringsproces, som hos normale børn foregår stille og roligt, men hos kolikbørn p.gr.a. bestemte forhold, kan give nogle kraftige reaktioner, hvor visse elementer i den ammende moders kost kan være udslagsgivende for fremkomsten af reaktionerne. 

Det kan så overvejes, om reaktionerne evt. styrker eller svækker immuniseringen, altså om kolikken påvirker en evt. senere forekomst af allergi hos barnet. Nyere undersøgelser peger på, at de børn, der tidligt har været udsat for dyrehår, er mindre tilbøjelige til senere at udvikle kæledyrsallergi. Hvad angår mine egne børn, er det i hvert fald min fornemmelse, at mit mest sarte barn er ham, som ikke havde kolik!

 

Jeg foreslår, at man starter med at sætte en gruppe af dygtige og erfarne sundhedsplejersker, tarmspecialister, allergispecialister, børnelæger, zoneterapeuter, kiropraktorer, jordemødre, naturproduktkemikere og diætister ud på en øde ø (sammen med en flok kolikbørn), og først lader dem komme hjem, når de har udviklet en handlingsplan for kolikhåndtering fremover. Denne plan skulle indeholde både en model for tværfaglig screening af det enkelte kolikbarn og nogle konstruktive ideer til kolikforskning fremover – løse ender er der nok af.

Tak til……..

Alle forældre, som har givet mig deres erfaringer,

Andre interessenter, som har bakket projektet op ved at tilkendegive deres positive interesse, som har givet konstruktiv kritik eller som har bidraget med åbne spørgsmål,

Inger Marie Dahl, sundhedsplejerske, Nørre Vedby, Falster (sparringspartner)

Torben Larsen, datamatiker, Nørre Vedby, Falster (som lavede hjemmesiden)

Kirsten Brandt, biokemiker, Danmarks Jordbrugsforskning, Afdelingen for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Årslev (sparringspartner)

Jens Henrik Badsberg, statistiker,  Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum (som deltog i de indledende projektforberedelser)

Bioteknologisk institut, Kolding (som gav mig en god mængderabat på analyseregningen i 1998)

Abelone Glahn, journalist, Stubbekøbing (min ”pressevejleder” undervejs)

Pressen (som velvilligt har omtalt min undersøgelse)

Netdoktor og Rødovre Apotek (som har hjulpet med formidling gennem links fra deres hjemmesider)

Kim Fleischer Michaelsen, Professor, Forskningsinstitut for Human Ernæring, Landbohøjskolen (for at være åben over for nytænkning)

Xenia  Asbæk Wolf og Anna Marie Ljunggren, studerende ved Forskningsinstitut for Human Ernæring (fordi de tog tråden op i deres bachelorprojekt)

Gode venner og kolleger (for feedback i diverse høringsfaser angående tekst, design m.v.)

Sidst men ikke mindst: min familie, som har givet mig rum i min fritid.

Bilag 1: Overvejelser omkring frugtsyrerne i relation til kosten anno 2001

De nuværende kostanbefalinger til den ammende mor handler stort set om at undgå citrusfrugter, kål, radiser, løg og jordbær. Citrusfrugter indeholder aromastoffer, bl.a. limonen samt citronsyre – kål, radiser og løg indeholder svovlholdige forbindelser. Jordbær indeholder aromastoffer og syre i variabel mængde alt efter sorten. Jordbær giver rød numse, hvilket måske bedre kan karakteriseres som en allergisk reaktion? Der er således ikke en klar indholdsstofmæssig sammenhæng mellem de traditionelt nævnte fødevarer, og der er ikke draget paralleller til andre fødevarer med lignende indholdsstoffer, og det er slet ikke nævnt, at kolik kan være en bivirkning ved indtagelse af emnerne. Det er mig bekendt aldrig dokumenteret, at disse tilfældige levnedsmidler kan være problematiske! Anbefalingerne er et levn, baseret på det kostvalg, vi havde for 50 år siden!!!

Med industrialiseringen og kvindernes udgang til arbejdsmarkedet var det imidlertid hensigtsmæssigt at udvikle levnedsmidler som både halv- og helfabrikata. Ulempen ved holdbar mad er, at man ofte er nødt til at surhedsregulere den, for at begrænse den mikrobielle vækst i den. Da verden blev mindre, importerede man eksotiske frugter fra nær og fjern, så man bl.a. i 1998 kunne køre en velsmagende kampagne med ”sex om dagen”. Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelse af danskernes kostvaner fra 1995 viser, at den mest frugtspisende gruppe er kvinder mellem 25 og 35 år, altså i den fødedygtige / ammende alder. Såfremt danske æbler her er det primære valg f.eks. af idealistiske grunde, får man her rigtig meget frugtsyre – danske æbler indeholder dobbelt så meget frugtsyre som eksempelvis tyrkiske. Yoghurt er også et moderne fænomen sammen med industrifremstillede safter, juice og andre læskedrikke. Men er vi overhovedet designede til at kunne tåle disse store mængder af frugtsyrer?

Hvorfor fik de store børn kolik af at drikke vand med citronsyre i Levnedsmiddelstyrelsens allergiundersøgelse.

Sidst i juli 2000 udsendte Miljøstyrelsen en advarsel omkring brug af solcremer med AHA, alfa-hydroxysyrer, som kunne give irritation af huden – tja, hvorfor så ikke også i mave-tarmkanalen hos det lille spædbarn?

Et åbent spørgsmål, som mange forældre også har stillet mig, er, hvorfor flaskebørn også får kolik? Jeg har kun interesseret mig for ammebørn men har på en enkelt deklaration på en modermælkserstatning konstateret indhold af citronsyre – tilsat p.g.a. konservering eller som en del af et såkaldt ”syrnet” produkt (som skal forebygge forstoppelse hos barnet)? Dette har jeg ikke efterforsket yderligere.

Den eventuelle virkningsmekanisme af frugtsyrer i spædbarnets mave-tarmkanal kunne måske være en simpel kemisk irritation, en allergisk reaktion, nedsat eller øget tarmperistaltik, undertrykkelse eller favorisering af visse mikroorganismer i tarmfloraen. Noget af det vil muligvis kunne afklares ved simple in vitro forsøg. Hvorfor kan anis og fennikel, som indeholder særlige æteriske olier virke lindrende?

Det er i udenlandske undersøgelser dokumenteret, at en del koliktilfælde hos spædbørn er forårsaget af intolerans overfor bestemte proteiner fra komælk, som også kan passere via modermælken til det ammede barn. Hvorvidt problemerne med de øvrige fødevarer, som indeholder nogle helt andre proteiner, også kan tilskrives en intolerans – eller allergisk reaktion er undersøgelsesværdigt, f.eks. er jordnødolie velkendt som allergifremkaldende. Der er behov for mere forskning på dette område!

Bilag 2. Bachelorprojekt fra Forskningsinstitut for Human Ernæring ved den Kongelige Veterinær – og Landbohøjskole

Erfaringsmaterialet er nu givet videre til kompetencen indenfor børneernæring, Forskningsinstitut for Human Ernæring med henblik på en professionel vurdering af undersøgelsen.

I de studerendes projekt vurderes datamaterialet samt min hypotese i relation til en teoretisk gennemgang af amningens fysiologi samt en gennemgang af den nyeste litteratur om kolikårsager. Projektet vil, når det er blevet godkendt på Landbohøjskolen, kunne ses her i sin fulde længde (ca. 15. marts).

Spædbarnskolik og ernæring